logo banner
24. apr 2011 21:03  

16 og 17" fælge til den nye Swift 2010/11

jeg har snart lige modtaget min nye røde swift og nu ville jeg så gerne have 17" oz alu i sort på den, men så fik jeg denne her besked fra Suzuki:

Desuden er der lige kommet en udstyrsmodel til kr. 17000,00 mere end min, men så får man 16" alu, fartpilot, klimaanlæg, tågelygter mm. og det kommer de med en uge efter man har fået sin swift, irriterende.

Beskeden fra Suzuki lød som følger:

Tak for din mail på vores hjemmeside www.suzuki.dk omkring 17” alufælge til ny Suzuki Swift. Baggrunden for sagen er, at det forholder sig således, at Suzuki fabrikken under den løbende kvalitetskontrol har konstateret, at der på den ny Swift model (årgang 2010), udstyret med eftermonterede 16” eller 17” aluminiumsfælge, ved maximalt styreudslag, under særlige forhold kan opstå kontakt mellem dæk og inderskærm, hvilket i yderste konsekvens kan påføre dækket en alvorlig skade.

Årsagen skal findes i styrehuset, som for at give så lille en venderadius som muligt, kan dreje ”for” skarpt til de eftermonterede 16 og 17 tommers hjul som jo er bredere. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er fordi styrehuset er for svagt eller lign, men kun er fordi det faktisk kan dreje uhensigtsmæssigt skarpt til de store hjul.

Det betyder, at man ikke må køre med andet end 15 tommer hjul, med mindre man skifter styrehuset til den type der sidder på GLX modellen, eller at man har en Swift GLX. Dette sker desværre for egen regning.

I din konkrete sag har vi desværre svært ved at hjælpe dig med tilbagekøb af bilen eller med en form for økonomisk kompensation. Dit køb er jo en sag mellem forhandleren og dig. Hvad der er sagt og ikke er sagt omkring kommende modeller har vi jo også svært ved at kommentere. Jeg vil dog understrege, at forhandleren i Kolding har handlet efter Suzuki fabrikkens anvisninger. Jeg vil derfor anbefale, at du kontakter forhandleren endnu en gang og beder om en pris på udskifning af styrehuset. Fra vores side er prisen på styrehuset sat kraftigt ned, netop for at kunne løse situationer som den du er i.

God påske.




Venlig hilsen
Suzuki Bilimport Danmark A/S

Dan Larsen
Markedschef
Reservedele og tilbehør


NOGEN DER HAR KLAGET LIGESOM MIG OG FÅET NOGET UD AF DETTE ELLER SKAL MAN BARE ACCEPTERE DETTE?

24. apr 2011 21:09  

1

Ved at de skifter styrehuset i Århus, hvis man køber org.16" eller 17" alu.ved forhandleren
Men køber man dæk og fælge andet sted, ja så hænger man selv med lorten..
Godt man har en model 05-10 og slipper for det cirkus smilie
30. apr 2011 15:52  

2

Min Swift 2011 er leveret med 17"

Jeg har i den forbindelse i dag modtaget brev fra Suzuki

De slutter brevet med følgende
"Opgaven vil naturligvis blive udført uden udgift for dig"
13. jun 2011 16:35  

3


Jeg har fået samme besked fra min forhandler, jeg fik leveret min Swift med 15" slålfælge og vinterdæk, men bestilte i samme omgang 17" alufælge med sommerdæk..

Det skal lige siges at min er fra Marts 2011, Da jeg ringede midt i april og spurte hvor fælgene blev af, fik jeg afvide der ville gå noget tid endnu, Jeg har her efter fået et sæt 15" Stål fælge med sommer dæk, som jeg kan køre rundt med ind til styr husene kommer hjem og kan blive monteret.

Alt sammen for forhandlerens regning.

så jeg tror det er et spørgsmål om servise forskel for den enkelte forhandler.
22. jun 2011 09:38  

4

nej det er noget med hvis man køber orginale alu hos suzuki skal garantien dække derfor betaler suzuki for udskiftningen at styrehuset... som koster under 3000 króner hvorimod hvis man køber fælgene anden steds bortfallder garantien og man skal selv betale udskiftningen....

1. jul 2011 22:38  

5

Jeg er røget ind i samme problematik - og er GODT gal i skralden over det. smilie (Beskrevet under anden tråd i Forum)

Og i forhold til svar nr.4, så holder denne forklaring ifølge mine informationer ikke.

- Om du så køber originale 17" fælge hos din forhandler, så dækker Suzuki Danmark ikke udgifterne ved udskiftning af styrehuset - ej heller forhandler. Denne merudgift skal vi kunder, som intetanende er kommet i klemme på en fabrikationsfejl, selv bekoste. Til mig var svaret, at omkostningerne for egen regning for nyt styrehus lød på 4500,-.
Kun kunder der har forladt forhandler med monterede 17" får dækket omkostningerne af Suzuki. Resten af os kan så affinde os med, at fortsætte på 15" fælge - Købe originale 17" Suzuki fælge og trækkes med en meromkostning for nyt styrehus til 4500 kr. - Eller tage chancen, og få monteret 17" fælge med den risiko, at sker der skade, så bortfalder Garantien.

Kort sagt - Fabrikanten/Producenten laver og leverer en sprit ny Swift med et styrehus, der påfaldene nok ikke kan klare tollerancerne og specifikationerne for de selvsamme originale 17" fælge, som Suzuki selv tilbyder kunderne bl.a. via. tilbehørs -og priskatalog.
Derefter tillader Suzuki sig - ifølge dem selv - at påberåbe sig, at være serviceminded overfor os kunder, der er kommet i klemme, ved, at tilbyde et nyt styrehus til selvsamme kunder for den nette "nedsatte" sum af 4500 kr.

Suzukis egen forklaring lyder endvidere: Da Suzuki Swift er født med 15" fælge, som standard, så overgår en merregning ved skift til feks. 17" til kunden selv.

Klasse service, Suzuki - in your dreams. smilie


/Jan
JCS
2. jul 2011 02:32  

6

Det er jo ikke en fabrikationsfejl.
Vil du sige det er en fabrikationsfejl at Swift 2005-2010 ikke klarer 21" fælge?
Nej, det har valgt at bygge den sådan.
Lige ens med nye Swift. Det er ikke en fejl i styrehuset. De har monteret et styrehus det virkelig kan dreje skarpt og vende bilen på så lidt plads som mulig.
Hvis en vil ind med bredere hjul, så skal en skifte styrehuset for at den ikke drejer så skarpt og skraber på.

Altså kan det sammenlignes med at biler der leveres uden træk, krever at en køber træk hvis en vil have en Suzuki-trailer på.

Så ikke en fejl, men hellere et dårligt valg af Suzuki set med vores Brianøjne der vil have alu på.
Men for hende gamle damen der kører rundt på 15" stål og elsker hvor let Swift kan vende, så synes hun Suzuki sit styrehus er lige det hun har lyst til.
2. jul 2011 05:22  

7

2r skrev:
Det er jo ikke en fabrikationsfejl.
Vil du sige det er en fabrikationsfejl at Swift 2005-2010 ikke klarer 21" fælge?
Nej, det har valgt at bygge den sådan.
Lige ens med nye Swift. Det er ikke en fejl i styrehuset. De har monteret et styrehus det virkelig kan dreje skarpt og vende bilen på så lidt plads som mulig.
Hvis en vil ind med bredere hjul, så skal en skifte styrehuset for at den ikke drejer så skarpt og skraber på.

Altså kan det sammenlignes med at biler der leveres uden træk, krever at en køber træk hvis en vil have en Suzuki-trailer på.

Så ikke en fejl, men hellere et dårligt valg af Suzuki set med vores Brianøjne der vil have alu på.
Men for hende gamle damen der kører rundt på 15" stål og elsker hvor let Swift kan vende, så synes hun Suzuki sit styrehus er lige det hun har lyst til.
så er det da også lidt forkert at de kører en tv reklame hvori man ser en hvid swift med 17" hjul kører rundt i en hal..
2. jul 2011 09:32  

8

Er det så også forkert å vise en Swift med tagspoiler køre rundt i en hal?
Eller en Swift der kører med trailer?

Pointen min er at det er ikke en fabrikasjons"fejl" men et valg Suzuki har taget.
Dermed bliver styrehuset ekstraudstyr til Alu, ligeom træk bliver ekstraustyr til trailer.
Jeg siger ikke det er en god løsning af Suzuki. Men bilen bliver altså ikke levert med nogle fejl. Hellere en dårlig standardløsning set med vores Brianøjne.
2. jul 2011 10:37  

9

Det er et valg Suzuki har taget, læs: efter, at man har konstateret, at der var problemer med styrehuset - altså efter at bilen var kommet på markedet og introduceret med 17" originale fælge.

Så jo - helt indiskutabelt en fabrikationsfejl. smilie
JCS
2. jul 2011 12:28  

10

100% en fabrikationsfejl !!

Som JCS skriver har de konstateret at der er problemer med det!

Syntes det er vildt dårligt af Suzuki at man ikke fx. siger så længe man har garanti på bilen, så kan man få skiftes styrehuset på Suzukis regning!

virkelig dårlig kundeservice
2. jul 2011 18:11  

11

2r skrev:
Er det så også forkert å vise en Swift med tagspoiler køre rundt i en hal?
Eller en Swift der kører med trailer?

Pointen min er at det er ikke en fabrikasjons"fejl" men et valg Suzuki har taget.
Dermed bliver styrehuset ekstraudstyr til Alu, ligeom træk bliver ekstraustyr til trailer.
Jeg siger ikke det er en god løsning af Suzuki. Men bilen bliver altså ikke levert med nogle fejl. Hellere en dårlig standardløsning set med vores Brianøjne.
nej for man kan jo godt få spoiler og træk på bilen uden der er noget der risikere at gå i stykker? Så Når den vises at den kan fåes med 17" hjul BURDE der jo heller ikke være en chance for at de kan være skyld i at noget går i stykker.
2. jul 2011 22:09  

12

Ja, undskyld mig. Men det er da en gang bavl, 2r får fyret af der. smilie
JCS
4. jul 2011 03:05  

13

Den Swift du får fra forhandler skal ikke have chance for at noget går i stykker.
Altså, har du købt den på 15", så er der ikke chance for at noget går i stykker.
Har du købt den på 17", så vil Suzuki kvit og frit skifte styrehovedet, så ikke noget går i stykker.
Altså har vi i begge tilfælde en Suzuki unden fabrikationsfejl.

Hvis du så SENERE efter å have fået leveret bilen, vil købe 17" som ekstra udstyr, så skal du skifte ud styrehovedet.

I reklamen kører der en bil på 17". Den er leveret fra Suzuki med styrehoveder der takler 17".

Så hvis en køber en Swift på 15", så er der ingen fabrikationsfeil på den.
Og hvis du ønsker at opgradere din bil, så skal du selv stå for de dele der skal skiftes ud.

Jeg tror der i misforstår mig er i at i mener bilen er leveret med en fejl.
Jeg mener bilen er leveret med en begrænsing, ikke en fejl. For bilen leveres altså fejlfri. Så er det op til ejeren om han vil gejle den til med fare for fejl på den. Men den er altså leveret fejlfri, men med begrænsning på hvilke fælge den kan have.

Jeg mener stadig ikke det er en fejl, men vi behøver da ikke koge mere suppe på det her. smilie
4. jul 2011 10:00  

14

Din udlægning er nøjagtigt den forklaring/undskyldning Suzuki har påberåbt sig.
Jeg prøver lige én gang til. Dén forklaring/undskyldning er kommet - EFTER, at Producenten selv var blevet opmærksom på fejlen.

Og nej, der er tilsyneladende ikke mere kød på dét ben - specielt ikke, hvis man ikke tilhører den kategori af kunder, som uforskyldt er blevet fanget i denne klemme... hvis du forstår, sådan en lille en?

Det er jo altid nemt at have en nonchalant holdning til en problematik, når man ikke selv er indbefattet af den, ikk.
JCS
13. mar 2012 15:12  

15

Nr 14:

Vil lige sige at, der er lavet Swift som kan klare 17" fra start af, men ikke GA - GL modellerne osv.Så hvis din bil er helt ny er det jo ikke en fejl men så skulle du måske have købt en S model eller lign. Så vil ikke ligefrem sige det er en fabrikationsfejl. Dette skulle du også meget gerne have få oplyst hvis du købte bilen hos forhandleren, samt det stod også i ekstratudstyr"s listen.

Ja det er da lidt trist ikke at kunne få helt vildt større fælge på, 16" ville man nok kunne klare har jeg fået at vide. Som jeg har det nu, vil jeg overveje 16" senere, men heller ikke større. Som jeg ser det, kan du i forvejen mærke alt du kører over, hvis du så sætter 17" eller større på bliver det kun værre - ergo dårligere komfort. Men igen det er jo smag og behag hvad man er til.
At eje en swift kan ikke forklares med ord ;)
27. mar 2012 10:29  

16

Jeg har netop talt med Forbrugerstyrelsen, og forelagt dem sagen:

Jeg har købt en Swift i februar 2011 (der fandtes GLX"eren ikke), og blev i den forbindelse tilbudt at tilkøbe 17" fælge til den. Det takkede jeg nej til.

Nu står jeg så overfor at skulle købe nye fælge, og kan herinde læse mig frem til, at alt over 15" ikke går, pga. styrehuset. Det betyder, at bilen ikke lever op til de specifikationer jeg fik oplyst på købstidspunktet, da jeg blev sat i udsigt at 17" fælge kunne monteres, da jeg købte bilen.

Derfor skal de, uden omkostninger for mig, skifte styrehuset til et der lever op til de lovede specifikationer.

Det underbygger sagen, at Suzuki erkender fejlen, og skifter styrehuset på biler der fra forhandleren er leveret med 17" fælge, samt at alle nye biler leveres med det nye styrehus. Det er jo et accept af at fejlen findes, og derfor skal den udbedres uden omkostning for mig.

Informationen er fra Forbrugerlinien, på telefon 70 13 13 30.

Jeg er i dialog med Swift-forhandleren her i Odense.

Mvh.
Mark
27. mar 2012 16:35  

17

Hold os opdateret. For så vil jo sådan en sag kunne være vejledende for fremtidige ejere med samme problemstilling.
27. mar 2012 16:40  

18

Det skal jeg nok - har talt med Suzuki af to omgange i dag, og de beder mig rende og hoppe.

Jeg har fået bekræftet at fejlen blev opdaget i marts måned, og jeg fik min Swift leveret i februar. Samtidig bekræftede Dan i Suzuki"s efter-marked-afdeling, at de har markedsført 17" fælge til ikke-GLX modeller, frem til marts 2011. Så langt så godt.

Suzuki-importøren nægter at påtage sig ansvaret, så det er derfor op til den enkelte forhandler at afgøre hvordan de vil handle i denne sag. Hvis de ikke vil udbedre fejlen, og sørge for at bilen lever op til det lovede, så kan i klage via bilklage.dk. Det koster 500 kr, som i får retur hvis i får medhold i klagen.

Hvis jeg bliver afvist af forhandleren, har jeg tænkt mig at gøre dette. Jeg skal nok holde jer opdateret på processen smilie

Mvh.
Mark
27. mar 2012 17:32  

19

Mark Vesterskov

Jeg skal helt sikkert også lige holdes opdateret omkring dette. Min Swift er nemlig også fra februar 2011, og der talte vi om alufælge, men jeg besluttede mig for at vente.

Hvordan kan Suzuki importøren nægte at tage sig af den sag, de kan vel ikke bare skyde den ud på forhandleren? Det er vel i importøren som fortæller forhandleren hvilke specifikationer han kan fortælle om en given bil?

Overvejer godt nok også at ringe til forhandleren og høre dem ad nu.

Tak for dine opdateringer! smilie
27. mar 2012 17:34  

20

Jeg laver lidt et nyt indlæg, så vi ikke hijacker mere end højst nødvendigt. smilie
Log ind
Opret bruger
Seneste billeder Android bilradio Android bilradio Android bilradio Android bilradio Android bilradio