Hej allesammen.
Jeg har en sport fra 06, der har kørt ca 60.000
For ca. 2 måneder siden skete der følgende:
Omkring 2km kørsel efter koldstart var det som om at motortrækket "hoppede", det var underligt tænkte jeg, ventede nogle hundrede meter og prøvede så at trykke speederen i bund. Næsten med det samme "døde" motoren. RPM gik ned på 1000, og uanset gear var der ikke noget trækkraft. Kørte ind til siden, slukkede bilen og tændte den igen. Nu var den gule motorlampe begyndt at lyse, men problemet var væk og bilen kørte fint. 2 dage efter ved start lyste motorlampen ikke mere, og jeg tænkte at det sikkert var en mindre elektronik fejl.
Jeg kørte så videre og tænkte ikke mere over det. Nogle uger efter skete det igen. Et par hundrede meter efter koldstart "døde" den igen ned til 1000RPM, motorlampen lyste igen. Slukkede og tændte bilen, problem væk, men lampen fortsatte med at lyse i 1½ dag, og så forsvandt den også.
Nu er det noget der sker ca. hver anden uge. Altid ved koldstart. Det eneste jeg har lagt mærke til ved varm motor er at den nogle gange kort, føles som om den hopper i træk kraften når jeg trykker speederen i bund.
Håber der er nogle der kan hjælpe og fortælle mig hvad de tror problemet er
PS. Udover det er det selvfølgelig en dejlig bil der kører som en drøm