Det er jo sådan at en forhandler ikke er forpligtet af nogen lov, udover forbruger/købeloven. Det vi i praksis sige at du kun har en egentligt garantiperiode på 6mdr, der udover har du 18mdr reklamation. Suzuki vælger så at udvide denne garanti til 3år/100000km, men denne er en begrænset garanti, hvor de fastsætter reglerne, da det jo er en service ydelse der gives, ikke en retsmæssig pålagt garanti.
Men den olie du snakker om, er det den bedste man kan købe for penge?? For så er det det der skal på!!
Tilføjer lige:
Det er en udbredt opfattelse - og misforståelse - at der efter købeloven gælder en garanti. Sandheden er, at købeloven ikke indeholder bestemmelser om garanti, hverken i to år, et år eller i kortere tid.
En garanti på bilen skal derfor være aftalt med sælgeren eller i øvrigt kunne udledes af omstændighederne i forbindelse med købet, for eksempel af oplysninger i annoncer eller brochurer.
Hvis ikke sælgeren har givet en garanti, kan man kun drage ham til ansvar, hvis køberen kan bevise, at der i købelovens forstand er en mangel ved bilen, men ikke enhver fejl ved bilen er en mangel i juridisk forstand.
Groft sagt vil det være en betingelse, at bilen ikke svarer til, hvad man kunne forvente af en bil af den pågældende årgang og type og antal kørte kilometer. Når man køber en ældre bil, er der altså ikke nødvendigvis tale om en mangel, hvis bilen ikke kan starte få dage efter købet.
Alt dette betyder selvfølgelig ikke, at sælgeren bare kan fortie fejl ved bilen. Hvis han kender - eller burde kende - til en fejl, som har betydning for køberens bedømmelse af bilen, og han ikke oplyser om den, vil han være ansvarlig. Så taler man om, at sælgeren har tilsidesat sin "loyale oplysningspligt". Om køberen så kan bevise, at sælgeren har skjult nogle oplysninger, er en anden sag, men det vil for eksempel kunne ske, hvor sælgeren ikke kunne undgå at opdage fejlen ved almindelig brug af bilen. Tilsvarende kan sælgeren normalt ikke gøres ansvarlig, hvis det drejer sig om fejl, som køberen burde have opdaget, da han kiggede på bilen og fik en prøvetur.
Garantier
I mange tilfælde giver en forhandler en garanti over for køberen, ligesom der ofte gives en række oplysninger i slutseddel, annoncer, brochuremateriale med videre. Sådanne oplysninger vil ofte blive sidestillet med en garanti. Sælgeren vil være ansvarlig for rigtigheden af disse garantier og oplysninger uden hensyn til, om der ellers ville foreligge en mangel.
Af bevismæssige grunde er det en god idé at sikre sig, at alle garantier - også mundtlige - bliver skrevet ned i slutsedlen. Ud over egentlige garantier gælder det oplysninger om for eksempel bilens stand, udstyr, motorkraft, ydeevne med videre. En garanti fra en sælger vil ofte være betinget af, at bilen serviceres og repareres hos sælgeren eller en autoriseret forhandler inden for visse intervaller, og, at der udelukkende anvendes originale reservedele.
Sådanne betingelser er som udgangspunkt gyldige, så hvis man ikke overholder dem, bortfalder garantien, men det er vigtigt at være opmærksom på, at forhandleren alligevel stadig har et ansvar, hvis der er en mangel i henhold til købeloven.
Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at for nye biler købt efter 1. januar 2003 kan sådanne nyvognsgarantier ikke betinges af, at service og reparationer udføres på autoriseret værksted under anvendelse af originale reservedele. Er der imidlertid tale om garantiarbejde eller anden form for gratisarbejde, skal der dog anvendes autoriseret reparatør.
6-måneders reglen
Købeloven indeholder en bestemmelse om, at såfremt en købt bil lider af en mangel og denne mangel konstateres inden 6 måneder efter leveringen, formodes denne mangel også at have været til stede på leveringstidspunktet. Denne formodningsregel gælder dog kun såfremt dette er foreneligt med salgsgenstandens art, hvilket ofte men ikke altid vil være tilfældet ved køb af en bil.
Formodningsreglen er endvidere betinget af, at manglens karakter ikke er uforenelig hermed. Det er imidlertid vigtigt at fastslå, at denne formodningsregel alene er en formodningsregel og ikke nogen egentlig garanti for køber.
Reklamation
Hvis man vil reklamere over noget ved den købte bil, skal det ske inden for visse frister. Dette er fastsat i købeloven, men det er ikke angivet præcist, hvor lang fristen er. Det afhænger af, om bilen er købt privat eller hos en forhandler og af de øvrige konkrete omstændigheder. I forbrugerkøb er det nu bestemt, at en reklamation altid er rettidig, såfremt køberen reklamerer inden 2 måneder efter, at køber har eller burde have opdaget manglen.
Det vil føre for vidt at komme nærmere ind på reklamationsfristens længde, men det må under alle omstændigheder anbefales at reklamere, så snart man opdager manglen. Ellers risikerer man at miste kravet mod sælgeren. Køberen har bevisbyrden for, at der er reklameret rettidigt, så det er en god idé at reklamere skriftligt med nærmere beskrivelse af manglen, så man har dokumentation for, at sælgeren har modtaget reklamationen. Man kan for eksempel sende brevet anbefalet eller få sælgeren til at kvittere for modtagelsen.
Forældelsesfrist
Ifølge Købeloven forældes sælgerens ansvar ifølge købeloven to år efter, at bilen er leveret, og så kan bilejeren ikke gøre flere krav gældende.
Sælgeren kan dog påtage sig at være ansvarlig i længere tid, for eksempel, hvis man aftaler en garanti, der løber ud over to år. Det vil være en god idé - men som regel også vanskeligt - at få en udvidelse af garantiperioden, når det drejer sig om nyere og især fabriksnye biler, hvor køberen forventer, at bilen kører uden fejl i mere end to år.
Beføjelser
Et andet væsentligt spørgsmål er, hvilke rettigheder en mangel giver køberen. Efter omstændighederne kan der være tale om erstatning, levering af en anden genstand, der stemmer overensstemmelse med aftalen, reparation, afslag i prisen og/eller ophævelse af købet.
Også dette spørgsmål afhænger af parternes aftale og de konkrete omstændigheder i forbindelse med købet.
ZCD - Metal Grå
1.5! FartPilot, Tågelygter, 17" Alu, Komplet BLAUPUNKT